Sommerhus i Blåvand
Projekt
Sommerhus i Blåvand
Kunde
Rasmus Thorlund Staal, RS PROFFBYG
Produkt
Pro+ 6-lamel loftpaneler, inddækninger, UniPanel
Overflade
Klar olie
Filtfarve
Beige
Montering
Indvendigt
Mængde
300 m²
Formål
Eksklusivt sommerhus med varme, hygge og træ – fokus på æstetik, akustik og gennemførte detaljer.
Sommerhus i Blåvand med over 300 m² træpaneler og øje for detaljen
Over 300 m² træpaneler skaber varme og ro i sommerhus i Blåvand
Da Rasmus Thorlund Staal, ejer af RS PROFFBYG gik i gang med at bygge familiens sommerhus i Blåvand, var ambitionen klar: Denne gang skulle de overgå sig selv.
Sommerhuset er tegnet med udgangspunkt i familiens egne idéer og bygget med fokus på varme, hygge og masser af træ. Mere end 300 m² produkter fra I-Wood Denmark® er blevet en gennemgående del af huset – fra Pro+ 6-lamel loftpaneler med brun filt og klar olie til UniPanel® og inddækninger omkring vinduer og andre detaljer.
”Målet var at få sommerhusstemning ind – varme, hygge og masser af træ – det skulle ligne så lidt et parcelhus som muligt.”
– Rasmus Thorlund Staal, RS PROFFBYG


Fra loftpaneler til en samlet løsning
Rasmus kendte til I-Wood Denmark® på forhånd, men sommerhuset i Blåvand blev første gang, han selv arbejdede med produkterne. Efter en anbefaling kom Daniel Mosekjær Royer, sælger og rådgiver hos I-Wood Denmark® ud til byggeriet.
Sammen gik de huset igennem, målte op og talte om mulighederne. Oprindeligt var fokus på loftet, men i takt med at Rasmus fik øjnene op for de forskellige løsninger, voksede projektet.
”Jeg fandt ud af, hvad I-Wood kunne lave, og så var der flere ting som I-Wood kunne levere. I huset er alle vindueslysninger, en bagvæg i finer, lysningerne i Velux- og almindelige vinduer samt lofterne lavet med I-Wood.”
- Rasmus Thorlund Staal
Daniel introducerede blandt andet Rasmus for UniPanel® og anbefalede den brune filt til loftpanelerne.
”Jeg viste ham en masse billeder og de nye UniPanel®, og han ville gerne have det på en væg. Jeg anbefalede den brune filt til akustikpanelerne på loftet, det var den, han også tænkte gav mest ro.”
– Daniel Mosekjær Royer, Salg & rådgivning hos I-Wood Denmark®



Nem montering og en finish, der hænger sammen
For Rasmus handlede valget ikke kun om udtrykket. Som håndværker havde han også fokus på, hvordan produkterne var at arbejde med.
I et tidligere sommerhus havde han selv monteret lister enkeltvis. Det gav det ønskede resultat, men var en tidskrævende proces. Derfor havde monteringsløsningen hos I-Wood Denmark® stor betydning denne gang.
”Specielt loftsystemet – at det er en decideret plade i stedet for mange lister – fungerer rigtig godt monteringsmæssigt og sparer mange timer i forhold til at skyde lister fast i hinanden.”
– Rasmus Thorlund Staal
Også UniPanel® gjorde indtryk:
”Det var nemt at arbejde med - næsten for nemt. Udtrykket og kvaliteten er virkelig fed.”
– Rasmus Thorlund Staal
De matchende inddækninger og afslutninger var samtidig med til at gøre arbejdet lettere og skabe en sammenhængende finish.
”Det hele matcher, og det gør monteringen og finishen meget nemmere.”
– Rasmus Thorlund Staal
Detaljerne gør forskellen
Netop detaljegraden og ”varmen” i huset er noget af det, Daniel Mosekjær Royer fremhæver ved det færdige sommerhus. For selvom han gennem sit arbejde har set mange eksklusive sommerhuse, skiller huset i Blåvand sig ud.
”Jeg har været rundt i mange forskellige sommerhuse, og det er ligesom, at jo mere eksklusivt udtryk, des koldere ender det ofte med at blive. Men lige netop varmen har Rasmus formået at få ind -uden at gå på kompromis med det eksklusive og detaljerne. Det er både hyggeligt, varmt og imponerende smukt - både indvendig og udvendig. Det er sådan et sted, man har lyst til at være.”
– Daniel Mosekjær Royer
Rasmus har selv stået for det håndværksmæssige og har arbejdet konsekvent med detaljerne gennem hele huset. Det passer godt sammen med den tilgang, Daniel ser som en vigtig del af I-Wood Denmark®s løsninger: at der også er tænkt over, hvordan panelerne afsluttes ved blandt andet vægge, hjørner og vinduer.
”Han er virkelig skarp på detaljer. Og det er jo det, vi også synes, vi kan i I-Wood: have øje for detaljen. Man skal ikke selv ud og opfinde, hvordan man får det til at fungere.”
– Daniel Mosekjær Royer


Akustikken blev en positiv overraskelse
Træet har givet sommerhuset den varme og hygge, Rasmus ønskede fra starten. Men en anden egenskab viste sig at gøre større indtryk, end han havde forventet: akustikken.
Huset rummer flere hårde materialer og åbne arealer, og her oplever Rasmus, at loftpanelerne gør en tydelig forskel.
”Jeg vil fremhæve lyden – akustikken. Jeg er vildt imponeret over akustikken. Jeg havde ikke forventet, at det blev så godt. Det spiller rigtig godt sammen med de øvrige hårde materialer.”
– Rasmus Thorlund Staal
På førstesalen mærker familien det særligt tydeligt. Her oplever Rasmus, at lyden dæmpes så meget, at børnene kan opholde sig ovenpå, uden at støjen tager over i stuen nedenunder.
For et sommerhus, der både skal rumme familieliv, gæster og afslapning, er det blevet en vigtig del af den samlede oplevelse.
Et projekt, der blev begyndelsen på mere
Sommerhuset i Blåvand var Rasmus’ første projekt med I-Wood Denmark®, men ikke det sidste. Siden har han brugt produkterne på flere projekter, og samarbejdet med Daniel er blevet tættere undervejs.
For Rasmus handler det både om produkterne og om muligheden for at sparre om løsninger, når nye idéer opstår.
"Jeg havde et rigtig godt samarbejde med Daniel. Han kom med idéer og var frisk på at få det til at lykkes og var god til at se muligheder i stedet for begrænsninger."
– Rasmus Thorlund Staal
Og spørgsmålet om, hvorvidt han ville vælge I-Wood Denmark® igen, er derfor allerede besvaret i praksis:
"Ja, jeg har gjort det mange gange siden. Det er nærmest blevet et fast samarbejde. Det skyldes produktet, og samarbejdet med Daniel fungerer skidegodt"
– Rasmus Thorlund Staal
Ofte stillede spørgsmål om akustik og træpaneler i sommerhuse
Hvorfor kan akustikken være en udfordring i et sommerhus?
Mange moderne sommerhuse har store, åbne opholdsrum, højt til loftet, store vinduespartier og hårde overflader. Når lyden reflekteres mellem de hårde flader, kan der opstå rumklang. Akustikpaneler fra eksempelvis I-Wood Denmark® kan være med til at dæmpe lyden og skabe et mere behageligt lydmiljø.
Kan akustikpaneler bruges i rum med mange hårde materialer?
Ja. Netop i rum med eksempelvis store glaspartier og andre hårde overflader kan akustiske elementer være relevante. I-Wood Denmark®s akustikpaneler kombinerer træ og filt og kan være med til at reducere rumklangen og skabe en bedre balance mellem rummets forskellige materialer.
Kan træpaneler bruges på både loft og vægge i et sommerhus?
Ja. Træpaneler kan anvendes på både loft og vægge og kan også bruges som en del af mindre detaljer i indretningen. I-Wood Denmark® tilbyder forskellige løsninger, som gør det muligt at lade træet gå igen flere steder og skabe en tydelig sammenhæng i sommerhusets udtryk.
Hvad er fordelen ved matchende inddækninger og afslutninger?
Matchende inddækninger og afslutninger gør det lettere at skabe et sammenhængende resultat omkring eksempelvis vinduer, hjørner og overgange. Hos I-Wood Denmark® er der fokus på løsninger, hvor også afslutningerne er tænkt ind, så det færdige resultat bliver gennemført, og monteringen bliver lettere.
Er træpaneler nemme at montere?
Det afhænger af det konkrete panelsystem. I-Wood Denmark® har blandt andet fokus på at gøre monteringen enkel og effektiv. Panelerne leveres som samlede elementer frem for enkeltstående lister, hvilket kan reducere antallet af arbejdsgange og spare tid ved monteringen. Det gør løsningen velegnet til både professionelle håndværkere og større projekter.
Hvordan skaber man en varm sommerhusstemning med træ?
Træ kan bruges som et gennemgående materiale på lofter, vægge og detaljer for at tilføre varme og struktur til indretningen. Farven på træet, overfladebehandlingen og valget af filt har samtidig betydning for, om udtrykket bliver lyst, kontrastfuldt eller mere roligt og tone-i-tone.
Udviklet til øret.
Designet til øjet.
Sublimt håndværk.
Nem montering.
Bæredygtigt
og genanvendeligt.
Danskproduceret.
Udviklet i Danmark.